Tag backup af dine data
Hvis man som jeg, lever sit liv fuldt ud digitalt (så godt som det nu kan gøres), så kan ordet backup ikke nævnes hyppigt nok. Hvad enten man har mange billeder, dokumenter, videoer eller andet gemt på sin Mac, så kan det kraftigt anbefales, at sikre sine data via en backup. Der findes mange gode backup programmer, herunder Carbon Copy Cloner og Crashplan, hvilke begge tilbyder offline backup (et emne dette indlæg ikke kommer nærmere ind på). Dog koster disse programmer penge, så hvorfor ikke istedet anvende Apple´s indbyggede sikkerhedsfeature Time Machine ganske kvit og frit.
Det eneste Time Machine kræver er en ekstern harddisk tilsluttet Mac´en eller eksempelvis en Time Capsule, der er tilsluttet hjemmenetværket.
Ved brug af Time Machine, følges instrukserne blot, og så vil det ikke tage lang tid at opsætte sin backup. Time Machine foretager backup af data døgnet rundt, og ved pladsmangel på ekstern harddisk/Time Capsule, slettes ældste backup versioner løbende. Den fulde artikel fra Apple omkring backup via Time Machine, kan læses her.
Time Machine Editor
Da backup via Time Machine kræver resourcer fra Mac´en, kan det til tider være fristende at annullere/ændre indstillingerne for backup mulighederne, hvis der er andre resource tunge programmer, der har første prioritet. Der er ikke så mange valg muligheder via Time Machine programmet, derfor kan det simple Time Machine Editor anbefales, såfremt man ikke har behov for backup dagligt, eller blot gerne vil have mere kontrol over tidsintervallerne. Det kan opsættes til ugentlige intervaller, daglige eller når Mac´en er inaktiv.
Time Machine Editor er gratis og downloades her.