Beskyt din Mac og dine data
Når den grundlæggende opsætning af en ny Mac er fuldført, så findes der utallige programmer, der kan installeres for personliggørelse, optimering, produktivitet og sikring af data mm. Uanset om Mac´en skal anvendes til tunge grafiske opgaver, video redigering, surfing, læsning af mails, programmeringsopgaver eller andet, så bør antivirus og passwordmanagers altid installeres som noget af det første. Enkelte kan hentes via App Store gratis/mod betaling, andre er tredieparts software. For at kunne installere anden software end fra App Store, skal dette aktiveres på Mac´en. Dette gøres vis Systemindstillinger > Sikkerhed & anonymitet > fanen generelt under overskriften “Tillad programmer hentet fra”.
Antivirus
Ofte høres frasen “Mac brugere får aldrig virus”. Mange Mac brugere har en antagelse om, at antivirus beskyttelse ikke er nødvendigt, da den indbyggede sikkerhed gennem Apple´s UNIX baserede styresystem, Gatekeeper, Firewall & fileVault, burde være nok.
Trods Windows maskiner fortsat har den største andel på markedet, er hackere mfl. desværre begyndt at få øjnene op for Mac computere, og der udvikles ransomware & virus til Macs som aldrig før. 2017 viser en stigende tendens herfor. Personligt anvender jeg Avira Pro, men der findes utallige antivirus programmer – her er 4 bud på gode antivirus programmer for 2. kvartal 2017 baseret udfra flere artikler, herunder Top Ten Reviews & Toms Guide:
- Avira – gratis version og betalt version til 260 kr. for 1 år/en licens
- Bitdefender – koster 369 kr. for 1 år/en licens
- Kaspersky – gratis 30 dages prøveperiode, dernæst 380 kr. for 1 år/en licens
- F-secure – gratis 30 dages prøveperiode, dernæst 299 kr. for 1 år/en licens
Passwordmanager
Det digitale liv er skønt! – Hvis bare det ikke var for alle de koder og logins, der skal huskes.
Heldigvis er der råd for dette. Gennem passwordmanagers, så skal der kun huskes en “hovedadgangskode”, dernæst låses der op for alle ens indtastede adgange og logins. Det tager lidt tid at sætte et passwordmanager program ordentligt op, men det er hele tiden værd.!
Udover at skulle huske sine adgange og logins, så er det yderst vigtigt, at ens adgangskoder er stærke og unikke – Center For Cybersikkerhed har publiceret en passwordvejledning, som på det kraftigste kan anbefales at læse. Antagelsen er, at alle brugere ønsker at sikre deres digitale liv/data – og en god start er sikre og stærke passwords, som netop passwordmanagers let kan være anvendelige med.
Her er 3 bud på passwordmanagers, der kan sikre unikke og stærke passwords:
- 1Password – hentes fra App Store, gratis version, tilkøb via AgileBits hjemmeside tilbydes
- Dashlane – hentes fra App Store, gratis version, tilkøb via Dashlanes hjemmeside tilbydes
- LastPass – hentes via App Store, gratis version, tilkøb via LastPass hjemmeside tilbydes