High Sierra udgivelse – Læs her inden installering!
Den 25. septemper udgav Apple det næste styresystem i rækken, nemlig High Sierra. Jeg har netop forud for dette indlæg, installeret det på min Mac, dog ikke helt uden problemer (forklaring følger nedenfor).
Jeg har med vilje ventet et par dage med installeringen, eftersom jeg kan se, andre bloggere har haft store udfordringer med High Sierra.
Udfordringerne har betydet at Mac´en blev ekstrem langsom, og at programmer såsom Safari og Imovie ikke har virket.
Jeg har fulgt spændt med de sidste 5 dage, og endelig så udfordringerne til at være løst – eller rettere: det troede jeg!
Med High Sierra har jeg især set frem til følgende opdateringer:
- Safari – indlejret sikkerhed, så webstider og 3 parter ikke kan spore min færden
- APFS – Apples nye filsystem, der optimerer filsøgninger mm. (OBS! virker ikke med fusion drives, opdatering følger)
- Fotos – programmet får forbedret søgemuligheder
Installeringen gik fint, Mac´en var cirka 40 min. om at downloade og installere High Sierra, hvilket var forventeligt.
Mac´en startede fint op, dog uden lyd og et langsommeligt Safari program. Min første tanke var, om mit net var røget sig en tur, men alt virkede på alle mine andre enheder i huset.
Enkelte sider kunne Safari sagtens fremfinde, men ved andre sider, såsom DR TV eller youtube, crashede Safari helt, og jeg måtte tvinge programmet til standsning.
Jeg fandt ud af, at Firefox virkede normalt, og derigennem måtte jeg igang med at google min Macs problemstillinger.
Løsninger:
Første løsning jeg fandt, var til Safari – hvis man sletter cashes fra sin Mac manuelt, så løser det problemstillingen med langsommelige programmer.
Sletning af cashes gøres ved at åbne Finder > gå til mappe >/bibliotek/Caches (skrives i feltet) > klik på gå > marker cashes > slet dem. Herefter kan en genstart af Mac´en anbefales, dette fix løste min problemstilling med Safari.
Næste problemstilling var min manglende lyd. Via systemindstillinger kunne jeg end ikke få adgang til lyd enheden, den var simpelthen gjort inaktiv (grå).
Jeg søgte højt og lavt, flere timer i bar frustration over manglende lyd – lige indtil jeg kom i tanke om, at jeg havde AirFoil programmet installeret i forbindelse med lyd til mine Sonos højtalere (AirFoil programmet anvender jeg ikke længere, eftersom jeg har skiftet mine Sonos højtalere ud med et par AudioEngine A5 – se indlægget om Sonos).
Løsningen var simpel: Afinstallering af AirFoil, og derefter åbne Finder > gå til mappe > /Library/Audio/Plug-Ins/HAL/InstantOn.driver/Contents/MacOS/InstantOn > marker og slet filen.
Jeg genstartede min Mac, og alt virkede igen upåklageligt, og med alle de nye features/opdateringer som High Sierra byder på.
Jeg har nu lejet rundt i High Sierra, og må allerede nu erkende, at Apple har fat i den lange ende, når det kommer til omend små, men gode opdateringer til deres økosystemer.
High Sierras fulde liste over nye features, kan læses her
Det kan ligeledes anbefales at se David Cox video om High Sierras nye features: